Hvorfor vælge laserbehandling til mit dyr?
Har dit kæledyr problemer med huden, ørerne eller har dit kæledyr gigt/ledsmerter, der gør den mindre mobil. Så kunne en del af behandlingen for dit kæledyr være laserterapi.
Laserterapi accelerer den naturlige helingsprocess samt lindrer smerter og inflammation og øger bevægeligheden for dyret, så du kan hjælpe det tilbage på benene hurtigst muligt.
Laserenergien påvirker cellerne og den frigjorte energi øger blodcirkulationen og vil trække væske, ilt og forskellige næringsstoffer til det skadede område, der blandt andet bevirker at vævet heler hurtigere. 

Gør det ondt at blive laser behandlet?
Behandlingen er helt smertefri og udføres på dyret uden bedøvelse. Stort set alle hunde og katte vænner sig hurtigt til behandlingen. Ofte slapper dyrene af under laserbehandlingen, når de har vænnet sig til det. Dit kæledyr vil opleve en prikkende, lindrende og varme i pelsen/huden.

Hvor længe skal mit dyr behandles?
Effekten af laserterapi akkumuleres og patienten kræver derfor oftest flere behandlinger, selvom der kan registreres forbedringer af tilstanden umiddelbart efter det første besøg.

Ved et kronisk problem ex gigt smerter/spændinger strækker en optimal behandlingsplan sig typisk over 6-8 gange fordelt på 2-3 gange om ugen. Dette aftager naturligvis, så snart vævet heler og/eller smerterne begynder at lindres. Ved akut opstået problemer vil 1-4 behandlinger ofte være tilstrækkeligt.
Effekten af laserterapi til hunde og katte er hurtigere heling, smertelindring, øget blodcirkulation og reduceret hævelse.