Jeg er en mobil dyrlæge der tilbyder konsultation i dit hjem - når du har tid. Jeg har base i Lynge - mellem Allerød og Farum; men kører ud til hjemmebesøg i det meste af nord-sjælland. Jeg tilser hund, kat, kanin og marsvin og tilbyder alt fra konsultationer, vaccinationer, chipmærkning og akut behandling af mindre skader. Kræver dit dyr operation, kan jeg tage det med på Byens Dyreklinik Taastrup hvor jeg arbejder deltids.

2014-09-14 10.18.46.jpg

Hvorfor en dyrlæge på hjemmebesøg?

Det kan virke mindre stressende for dig og dit dyr at være i hjemlige omgivelser, og at jeg kommer når du har tid - også aften.

Mange har vanskeligt ved selv at bringe deres kæledyr til en dyreklinik. Enten har de lange arbejdsdage eller er ældre - eller deres dyr bliver stressede af besøget på en dyreklinik. Uanset årsag kan nogle kæledyr have stor glæde af at få dyrlægen på hjemmebesøg.