Valg af vaccine vil afhænge af hundens alder og brug, og hos katten om den er inde- eller udekat. Sidst men ikke mindst af ejerens valg. Har du nogle spørgsmål til dit dyrs vaccinationer er du meget velkommen til at ringe og få en snak.

Vaccination af hund

Jeg anbefaler at din hund basisvaccineres. Det betyder, at den skal vaccineres 3 gange med 3-4 ugers mellemrum. Basisvaccinationen sker normalt, når hunden er hvalp ved ca 8, 12 og 16 ugers alderen.

Hunden bør vaccineres mod distemper (hundesyge), hepatitis (smitsom leverbetændelse) og parvovirus, denne vaccine er 3 årig. Yderligere kan der vaccineres mod parainfluenza (kennelhoste) og leptospirose, som er årlige vaccinationer.

Skal hunden i pension eller beskyttes yderligere mod kennelhoste benyttes en vaccine med bordatella bronchiseptica, som varer 1 år.

Rabies (hundegalskab) benyttes hvis hunden skal rejse til udlandet (ferie/udstilling). Hunden må tidligst vaccineres ved 12 ugers alderen. Rabies vaccinen holder i 3 år, hvis der vaccineres med Nobivac Rabies.

Vaccination af kat

Jeg anbefaler at din kat basisvaccineres. Det betyder, at den skal vaccineres 3 gange med 3-4 ugers mellemrum. Basisvaccinationen sker normalt, når katten er killing ved 8, 12 og 16 uger.

Katten bør vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza årligt. Herudover er det muligt at vaccinere mod clamydia (en øjenbetændelse) og leukæmi (smitter fra uvaccinerede katte gennem spyttet/bid). Sidst nævnte er oftest kun interessant for udekatte eller avlskatte.

Rabies (hundegalskab) benyttes hvis katten skal rejse til udlandet (ferie/udstilling). Katten må tidligst vaccineres ved 12 ugers alderen. Rabies vaccinen holder i 3 år, hvis der vaccineres med Nobivac Rabies.